Faktasheet

17 spørgsmål - Faktasheet 


Vi har skrevet dette i håb om, at I vil læse og forstå de egentlige mekanismer bag tildækningsforbuddet. Meget er blevet sagt blandt politikerne og mange argumenter er blevet fremført, men forbuddet mod niqab bunder kun i én ting, og det er at begrænse muslimers borgerrettigheder og religionsfrihed.

 

Politikerne har gjort det meget klart, at det handler om tvangsassimilering af danske muslimer.

 

Kort sagt ønsker politikere at straffe muslimer, fordi de praktiserer deres tro. Det kan de ikke (alle sammen) sige direkte, da de vil fremstå som hyklere, da de bryster sig af frihedsrettigheder herunder religionsfrihed og retten til at klæde sig efter eget ønske og overbevisning. At anerkende dette vil bevise deres mistillid til egne værdier og bevise, at politikere er klar til at give køb på deres egne værdier for at fremføre en anti-muslimsk politik.

Derfor finder de på falske argumenter for et forbud, da de ikke ligeud kan sige, at de ikke bryder sig om, at muslimer praktiserer deres tro åbenlyst i samfundet.

 

 

Ofte stillede spørgsmål


 

Q.1   Hvorfor bærer I niqab?

 

Vi bærer niqab som en religiøs overbevisning. Det er en tilbedelseshandling. Nogle kvinder bærer niqab, fordi de tror på, at det er et påbud fra Gud eller fordi det er en prisværdig og anbefalelsesværdig tilbedelseshandling. For os er niqab et personligt valg, der afspejler vores kærlighed, hengivenhed og dedikation til Gud. Man behøver ikke at forstå det, men respektere at vi har ret til vores egen overbevisning, meninger og holdninger.

 

Q.2    Juraen bag niqab-forbuddet

 

Justitsministeriets jurister stemplede i 2009 et konservativt forslag om et burkaforbud som grundlovsstridigt, fordi det ville stride mod Grundlovens paragraf 70, der tilskriver, at »ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«. Sidenhen har regeringens jurister fundet frem til, at det ikke vil være grundlovsstridigt, da forbuddet blot kan formuleres som et ”tildækningsforbud”, hvorved det ikke vil være religionsdiskriminerende. At formulere et niqab-forbud som et ”tildækningsforbud” eller andet gør i realiteten ikke loven mindre grundlovsstridig, eller hensigten med den mindre diskriminerende. Denne ”smarte” juridiske fidus udstiller udelukkende politikernes mistillid til deres liberale frihedsværdier og deres egen grundlov, samt dobbeltmoralen når de afkræver muslimernes loyalitet til grundloven, selvom de selv undergraver den.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Q.3    Burka-kommissionen

 

I 2009 nedsatte den daværende VK-regering en burka-kommission. Et medlem af Venstre - Britta Schall Holberg - reagerede i sin tid med følgende ord: ”Mens hundredvis af mennesker bliver arbejdsløse. Mens mange landbrugsbedrifter og andre virksomheder i den grad er på knæene og fra dag til dag søger at overleve. Mens de unge ikke kan få praktikplads og alt for få får en uddannelse. Mens regeringen tager tilløb til en finanslov, der for første gang udviser et underskud, næsten af den størrelse, der fik Anker Jørgensens regering til at kollapse i 82, nedsætter regeringen en "burkakommission". Da kommissionen blev færdig med sin undersøgelse prøvede regeringen i længere tid at mørklægge rapportens indhold, da rapporten nåede frem til følgende konklusioner:

 

  • Antallet af kvinder, der bærer niqab og burka er meget få.
  • Alt tyder på, at deres valg er frivilligt.
  • Mange af dem er etnisk danske.

 

”Margit Warburg, professor i religionssociologi ved Københavns Universitet, var den ledende forsker bag rapporten. Ifølge Margit Warbrug oplyste kvinderne, at de gik med niqab for at fremhæve deres tro og for at undgå at blive betragtet som sexobjekter. Mange af kvinderne har valgt at gå med niqab mod deres families vilje. Derfor betragter de ikke det at gå med niqab som kvindeundertrykkende, fortæller Margit Warburg.” DR P1 Orientering, onsdag 20. januar 2010 ”Kvinder i Danmark bærer burka og niqab på grund som et frivilligt valg og ikke på grund af tvang. Sådan lyder én af konklusionerne i den rapport fra Københavns Universitet, der belyser, hvor mange kvinder i Danmark, der bærer burka, og hvorfor de gør det.” Politiken, Side: 6, søndag 24. januar 2010 Burka-rapporten kan læses

 

Q.4    Hvorfor kæmper I imod ’tildækningsforbuddet’?

 

Forbuddet er en hetz mod muslimer. Det er en islamfjendsk og diskriminerende lovgivning. At fratage muslimske kvinder valget om at iklæde sig efter egen overbevisning, og straffe dem med bøder op til 10.000 kr. blot for at færdes udenfor, er ekstrem undertrykkende. Et angreb mod niqab klædte kvinder kan kun anses som angreb mod islam og muslimerne, da det udelukkende forbydes, fordi det i samfundet betragtes som et ’islamisk symbol’ i lighed med tørklæde, minareter og bøn. Derfor har politikerne ekskluderet Fanø-dragten fra forbuddet selvom den næsten er identisk med niqabben.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Q.5    Mange opfatter niqab og kvinders tildækning som kvindeundertrykkende, hvad siger I til det?

 

a) Kvindeundertrykkelse bliver generelt defineret som en ’begrænsning af kvinders frihed og udfoldelse’. Det er forbuddet som er undertrykkende, da det begrænser og kriminaliserer vores religiøse identitet og udfoldelse. Forbudet fratager os retten til valget om det liv, vi ønsker at leve. Det omvendte af kvindeundertrykkelse er kvindefrihed. Kvindefrihed betyder, at kvinden har frihed til bl.a. at vælge sin påklædning. Når man forbyder en påklædning, fratager man netop kvindens ret til at vælge. At afklæde en kvinde med TVANG er kvindeundertrykkelse og det modsatte af kvindefrihed.

 

b) Hvad ligger til grundlag for sådan en opfattelse? Hvilke mekanismer gør sig gældende for, at man opfatter noget som værende positivt eller negativt. Årsagen til at man har denne opfattelse er fordi, at de muslimske kvinder bliver portrætteret som undertrykte og svage kvinder i den offentlige debat. Det er et falskt postkolonial imperialistisk narrativ. Muslimske kvinder er stærke kvinder, som tør stå ved deres tro og værdier på trods af den modstand og de fordomme, de møder. Vores kamp og modstand er et direkte bevis på, at vi netop ikke er undertrykte kvinder men stærke kvinder.

 

Q.6    I er undertrykte og gemt væk.

 

Undertrykt betyder at vedkommendes ’styrke’ er taget fra vedkommende og at hun er blevet efterladt i en ’svag tilstand’. Hvis man siger, at en kvinde er ”undertrykt”, når andre/mænd ikke kan se hendes krop (ydre), hvad er det så egentlig man siger, at kvinders styrke er? Vi mener ikke, at kvinders styrke er deres ydre, udseende eller kroppe. Tværtimod mener vi, at kvindens styrke er hendes hjerne. Vi har kun slør om vores ydre, ikke vores hjerner. Vi er stærke kvinder, som er fremme med vores intellekt, personlighed og karakter, og vi lægger ikke skjul på vores meninger, holdninger, værdier, morale og alle de ting, der definerer os. Det er måske svært at forstå, hvorfor nogle kvinder vælger at gå ’imod strømmen’ og dække sig. Især i dette samfund, hvor man finder symbol efter symbol, billede efter billede, reklame efter reklame, der objektiviserer kvindekroppen, og gør hende til et sexobjekt. Busreklamer der dagligt kører med billeder af nøgne kvindekroppe med budskabet om, at de ikke er gode nok førend de bliver skåret i hos en plastikkirurg. I en tid hvor kvinder skal leve op til modeindustriens forventninger og krav om usunde kropsidealer, eller modeverdenens pres om ’de rigtige’ proportioner, hvor forventninger til kvinders udseende er tårnhøje, hvor spiseforstyrrelser; anoreksi og bulimi, er stigende til en bekymrende grad. I en verden hvor plastikkirurgi er blevet en multimillion sektor, så er den islamiske tildækning en frigørelse. Ud over det religiøse aspekt af islamisk tildækning, er det også vores måde at afvise urealistiske og usunde skønhedsidealer ved at ’introducere’ vores hjerner og personlighed til andre, og privatisere vores ydre. For os er det modsat af undertrykkelse. Det er ægte styrke.

 

Q.7    Kvinder presses eller tvinges til at gå med niqab/burka pga. social kontrol.

 

Ifølge hvem? Det er en antagelse, en fordom og i bedste fald en formodning. Virkeligheden er, at der ikke er et eneste bevis eller dokumentation på, at kvinder i Europa bliver tvunget til at gå med niqab. Alt peger på det modsatte. Ifølge en undersøgelse ledet af Margit Warburg, professor i religionssociologi ved Københavns Universitet, valgte mange af kvinderne i undersøgelsen at gå med niqab MOD deres familiers vilje. Og flere af kvinderne, der går med det i Danmark, er kvinder som er konverteret til Islam. Altså kvinder, der er etnisk danske. Denne rapport blev bestilt af regeringen, som i længere tid prøvede at mørklægge indholdet. Endvidere bliver det næppe mere hyklerisk, når staten angiveligt skal bekæmpe social kontrol ved SELV at udøve social kontrol via forbud og tvang. Derudover var det før loven i forvejen ulovligt at tvinge folk til at gå med en bestemt påklædning.

 

Q.8   Det er uværdigt for kvinder at være tildækkede. Det er kvindefjendsk.

 

Dette argument er svært at tage seriøst. Specielt når det kommer fra europæiske politikere i et samfund, hvor nogle af de mest indbringende forretninger/industrier er der, hvor kvinder sælges. Prostitution, stripklubber, sugar-girls, champagnepiger, pornoindustrien og alle dens variationer - udgør en milliardindustri. Var de en smule bekymret for kvinders velvære havde de talt imod denne degraderende portrættering af kvinden.

 

Q.9     Hvad med sikkerhed? Niqab indebærer en sikkerhedsrisiko, fordi man ikke kan se folks ansigter, og terrorister derved kan skjule sig.

 

Sikkerhedsargumentet er uoprigtigt. Politikerne har gjort det klart, at det er ”kvindesynet” og kulturen bag niqab, som er problemet. Når ”sikkerhed” også smides i hatten, er det for at udnytte den frygt over for muslimer, som man har skabt i befolkningen, som i medierne konsekvent fremstilles som potentielle terrorister. Argumentet giver på ingen måder mening. Man kan skjule sig på mange måder. Enhver kan tage en forklædning på. Hvor mange kan genkende én, hvis man går rundt i iført et julemandskostume og derudover har taget solbriller på? Hvor mange kan genkende en motorcyklist med motorcykelhjelm på? En kriminel (eller terrorist) kan tage mange ting på, hvis vedkommende ønsker at skjule sig. Platheden i argumentet påpeges også af Ben Winther i førnævnte indlæg: ”Vi skal kunne se hinanden i øjnene i det offentlige rum? Jo, men hvad så med solbriller, styrthjelme med tonet visir, fastelavnsmasker, halloweenkostumer og elefanthuer? Et religiøst symbol? Jo, men så er der mange flere at tage fat på. Sikkerhed? Så må forbuddet også gælde velvoksne vinterfrakker, som man kan skjule alverdens djævelskab under på kolde vinterdage.”

 

Q.10    Hvad med banker, paskontrol og kørekort?

 

Vi har altid imødekommet identifikation. Vi identificerer os som alle andre mennesker, om end det er i lufthavnen ved paskontrol, når vi bliver stoppet i trafikken, eller skal til eksamen. Hvis politiet beder os om legitimation, hvis der er tale om en konkret mistanke eller screening i forbindelse med et arrangement, hvor der er en sikkerhedsrisiko viser vi vores ansigt, kørekort eller andet ID. Hvis vi skal i banken, viser vi også vores ansigt, hvis banken har en politik om at vise ansigtet af sikkerhedsmæssige grunde. Skal vi i retten og vidne eller sidde i retssalen som anklaget eller anklager, viser vi vores ansigt, så der ikke er tvivl om vores identitet. Dette er noget, vi altid har gjort og der har aldrig været et problem på dette område.

 

Q.11   Hvad med arbejde?

 

Et af de mange falske argumenter som bliver fremført er, at politikerne påstår, at kvinder med niqab er isoleret fra samfundet og hverken kan tage en uddannelse eller arbejde. Det er ikke kun en direkte løgn, men også uoprigtig. Fordi den lov de har formuleret, omhandler slet ikke arbejde. Loven er formuleret således, at man fjerner den muslimske kvinde fra offentlige steder (gadeplan), fordi man ikke vil se på hende være iklædt hendes niqab. De har formuleret loven så præcist, at den indeholder ord som "stier" og "fortove" osv:

 

"3.2.2. “..Forbuddet vil således gælde på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Det gælder f.eks. fortove og stier, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter, samt offentligt tilgængelige parker, jernbanestationer, offentlige befordringsmidler og i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer." (Kilde: http://www.justitsministeriet.dk)

 

Derudover, så er de fleste niqab-klædte kvinder i Danmark unge kvinder, som næsten alle sammen er i uddannelse, og flere arbejder også ved siden af. Og ligesom vi kan passe vores skoler vil vi også kunne passe vores arbejde, når vi engang er færdiguddannede.

 

Det er vigtigt for os at understrege, at loven slet ikke handler om arbejde eller niqab som hindring for arbejde eller uddannelse, da loven er formuleret således, at vi ikke engang må bære niqab PÅ VEJ til moskéen eller f.eks. blot i Ramadan måned, så selv de kvinder som anser niqab som en prisværdig og spirituel handling, som de tilstræber at praktisere, når de kan, dvs. at de, som iklæder sig niqab uden for deres arbejdstider bliver også ramt af denne lov.

 

".. Det forudsættes, at tildækning af ansigtet af religiøse årsager som klart udgangspunkt ikke er forbudt, når det sker i rimelig sammenhæng med en konkret religiøs handling eller lignende, f.eks. i en religiøs bygning eller i forbindelse med et vielses- eller begravelsesritual mv. Uden for sådanne konkrete religiøse sammenhænge – herunder f.eks. også under almindelig transport til og fra stedet for en religiøs handling – vil det derimod ikke være tilstrækkeligt at henvise til, at en tildækning af ansigtet sker af religiøse årsager." (Kilde: http://www.justitsministeriet.dk)

 

Hvis forbuddet omhandler vores arbejdsliv eller studieliv, hvorfor så lave en lov der ulovliggør at bære niqab på vej til moskéen? Og hvad med dem som går med niqab i deres egen fritid, som ikke har det på på deres arbejdsplads?

 

Dette beviser at det ikke omhandler arbejdslivet, men snarere om at føre en islamfjendsk politik.

 

Fælles for alle argumenter, der fremføres er, at de er falske, modsætningsfulde, dobbeltmoralske, banale og udtryk for et fjendskab til alt, hvad der har med Islam og muslimer at gøre. Dette kommer også til udtryk, når de har drøftet loven indbyrdes.

 

Inger Støjberg har tidligere sagt i behandling af beslutningsforslag nr. B 8: (Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.)

 

"...Målet er vi altså helt enige om. Vi skal gøre op med den kvindefjendskhed og den modkultur, som vi ser, og som burkaen er et udtryk for. Men regeringen mener ikke, at ny lovgivning i form af et generelt forbud er den rette metode at opnå målet på. Regeringen lægger afgørende vægt på hensynet til den personlige frihed, herunder retten til selv at bestemme, hvordan man vil klæde sig. En så grundlæggende frihedsrettighed skal burkaen ikke få os til at give køb på. Vi vil i stedet for åbent konfrontere mørke ideologier. Så vil jeg også kraftigt opfordre relevante aktører som f.eks. skoleledere, arbejdsgivere og kommunale repræsentanter til at bruge de gældende regler, herunder ledelsesretten, til netop at sige fra over for brugen af f.eks. burka. For allerede i dag har vi med afsæt i gældende regler rig mulighed for at sige stop, når vi konfronteres med brug af burka på f.eks. skoler, arbejdspladser og i forhold til det offentlige system. Derfor og med den begrundelse indstiller regeringen hermed til, at forslaget afvises." (Kilde: https://www.ft.dk/)

 

Hun gør meget klart, at det slet ikke handler om at få kvinder med niqab i arbejde eller i uddannelse, men at hun føler at se muslimske kvinder i arbejde eller på studier er en “konfrontation”.

 

Kort sagt: Det er op til den enkelte arbejdsplads at afgøre hvem de vil ansætte. Nogle arbejdssteder ønsker ikke niqab klædte ansatte, hvor andre ikke har noget imod det. Mange niqab klædte kvinder vælger at være selvstændige/iværksættere og andre vælger professioner hvor niqabben ikke er en hindring, som f.eks. arbejde indenfor telemarketing, som grafiske designere, fotografi, inklusiv alt form for arbejde indenfor IT. Der er også niqab klædte som er konditorer, butiksejere osv. Loven omhandler offentligt rum, som fortov, stier, parker, indkøbscentre og ikke arbejdspladser.

 

Q.12   ”Man skal kunne se hinandens ansigter i samfundet.”

 

a) Hvad mener man her? Mener man, at det er rart at se folks ansigter, og at man derfor i rent smagsdommeri ønsker at afklæde og straffe kvinder, fordi de ikke opfører sig, som man selv ønsker? Det viser hykleriet i den såkaldte snak om kvindefrihed og liberalisme. Man tolererer prostitution og stripklubber. I Danmark praler man endda med at være det første land til at tillade pornografi. Men man tolererer ikke, at kvinder kan dække sig til, som de vil. Øjnene er den vigtigste karakter ved ansigtet. Man kan se øjnene hos kvinder med niqab men ikke næse og mund. For folk med solbriller kan man se næse og mund men ikke øjnene. Hvorfor er næse og mund en vigtigere del af ansigtet end øjnene?

 

b) Loven er formuleret således at man godt kan tildække sit ansigt med f.eks. solbriller, halstørklæder (hvis man fryser), støv masker, karnevals kostumer, maskotter og en række andre ting. Derfor kan man konkludere at loven ikke handler om tildækkede ansigter, men om anti-muslimsk politik.

 

Q.13   Hvis en kvinde bærer niqab vil hun være isoleret fra samfundet

 

Vi er kvinder som i den grad er en del af samfundet. Vi uddanner os og arbejder som alle andre, derudover laver vi også en masse frivillig, velgørenheds og socialt arbejde. Det er dette niqab-forbud som netop vil holde os væk fra samfundet! Hvordan skal vi tage en uddannelse, hvis man forbyder niqab på uddannelsesinstitutioner? Hvordan skal vi fortsætte på vores arbejdspladser, hvis man forbyder det i det offentlige rum? Kan det betale sig at tage på arbejde hvis man kan risikere at få en bøde på op til 10.000 kr. på vej derhen. Forbuddet vil jo gøre at vi bare bliver i vores hjem.

 

Q.14   Hvorfor skal mænd ikke gå med niqab?

 

Fordi de islamiske tekster ikke påbyder hovedbeklædning for mænd. Muslimske kvinder går med niqab og hijab grundet religiøs overbevisning og af ingen andre årsag. Der er nogle ting som er påbud for mænd (f.eks. omskæring) og andre ting for kvinder, også er der en masse ting som vi gør fælles. Vi er ikke i konkurrence med mænd. Mænd og kvinder har altid klædt sig anderledes fra hinanden. Hvorfor er det at man problematiserer dette når der er tale om den muslimske kvinde, men aldrig f.eks. den vestlige kultur-kristne kvinde? Hvor ofte spørger man en kvinde i stiletter om hvorfor hendes mand ikke går i de samme slags (ubehagelige) sko? Eller hvor ofte spørger man nonner hvorfor de går med hovedbeklædning mens deres mandlige kollegaer ikke gør?

 

Q.15  Niqab er klar afstandtagen til det værdigrundlag, som Danmark hviler på.

 

Danmark påstår at have ytringsfrihed og personlig frihed for alle mennesker selv hvis deres værdier strider imod sekularismen. Så enten siger man der er frihed for alle eller også siger man ærligt, at der er frihed ”så længe man er enig med systemgrundlaget”. Det sidste er tilfældet i politistater og bananrepublikker, som også er den retning Dansk politik bevæger sig hen imod.

 

Q.16 ”Hvad med i de lande hvor kvinder bliver tvunget til at gå tildækket”

 

Diskussionen handler om Danmark og ikke hvad der foregår i verdens øvrige 194 lande. Det er komplet irrelevant for denne debat, hvad andre lande vælger at gøre. Det er ligesom at argumentere for legalisering af stoffer ved at sige, at der er dødsstraf for narkosalg i Kina og Vietnam. Der er ingen sammenhæng.

 

Q.17   Man kan ikke kommunikere med niqab på. Man kan ikke se jeres ansigtsmimik.

 

a) Forbuddet har intet med kommunikation at gøre. Folketinget har ikke lavet en lov, hvor politiet skal udstede bøder for ’optimal kommunikations’ skyld. Forbuddet er blevet lavet på et islamfjendsk grundlag.

 

b) Man behøver ikke at kunne se en persons næse og mund for at kommunikere. Definitionen på kommunikation er “udveksling af informationer, budskaber og meddelelser mellem personer”. Niqabben forhindrer ikke dette. Der er masser af eksempler på kommunikation hvor man ikke ser hele ansigtet på vedkommende man kommunikere med. Det meste af moderne kommunikation foregår uden at man ser ansigtet; tlf, email, radio, twitter, faceboock og de resterende sociale medier for blot at nævne nogle eksempler. Folk taler til hinanden på gaden med solbriller, hvor man ikke kan se hinandens øjne. Øjnene er også en del af ansigtet, hvis loven var konsistent, skulle man også straffe folk med solbriller på samme måde som man straffer de muslimske kvinder. Derudover har vi aldrig oplevet at folk ikke kan kommunikere med os grundet vores niqab. Der er ikke noget videnskabeligt bevis på at man ikke kan kommunikere med en person som tildækker sin næse og mund. Hvad siger forskningen om niqab'ens effekt på vores indbyrdes kommunikation?

 

Anne Birgitta Nilsen, som er Norsk forsker forklarer: ”Tilgængelig forskning viser, at niqab'en ikke hindrer kommunikation. Dét som kan være en forhindring, er folks opfattelser, følelser og holdninger til niqab’en. Det er vores frygt for niqab'en, som hindrer kommunikation - ikke selve sløret. Det er ikke påvist, at kvinder, der bærer niqab, kommunikerer dårligere end andre på grund af tildækningen.” Læs mere